Om Koloritten
Koloritten er et af Aktivitetscenter beliggende i centrum af Herning by med adresse på Markedspladsen. Aktivitetscentret er et af Herning kommunes tilbud for førtidspensionister samt alle over 60 år bosiddende i Herning Kommune.
Koloritten drives af frivillige i et samarbejde med personale, og du har derfor - som medlem af huset - indflydelse på hvilke aktivitetsudbud vi har, og alle har også et ansvar i at sikre, at Koloritten er stedet hvor aktivitet, fællesskab og trivsel er i fokus via varierende aktivitetstilbud, og at skabe gode rammer for frivillige og medlemmer.
På Koloritten er der mange aktivitets-, motions- og træningstilbud samt vores dejlige Café. Caféen er et af mange aktivitetstilbud og Caféen drives derfor også af frivillige i samarbejde med vores ansatte cafékoordinator.
Aktiviteterne foregår hovedsageligt i Kolorittens åbningstid, enkelte aktiviteter og arrangementer om aftenen og i weekenden.
Aktiviteterne tager sit afsæt i ordene "Træning", "Aktivitet" og "Samvær", og vores Centerråd arbejder ud fra værdierne: Ansvar, motivation, dialog, udvikling og respekt.