Toftebo Aktivitetscenter drives af frivillige i et samarbejde med personale. Det er de mange frivillige, der muliggør det brede udvalg af aktiviteter og arrangementer. Opgaverne som frivillig spænder vidt og de aktiviteter, der tilbydes udspringer af det, de frivillige brænder for. Opgaverne kan være alt lige fra at passe husets blomster, stå i cafeen, vaske op efter en fest, hjælpe på et frivillig- eller personalestyret hold, sidde med i et aktivitetsudvalg og meget andet.
Vi vil gerne tilbyde DIG muligheden for at være frivillig og samtidig nyde fællesskabet og samværet med de mange andre medlemmer af Toftebo Aktivitetscenter. Din indsats er af stor betydning både for andre og dig selv.
Kunne det have din interesse, så henvend dig til Centerrådet eller personalet og hør nærmere om de mange muligheder.
Alle frivillige skal være medlemmer af centret.